Eleverne ser på læren, smiler og siger god morgen, og giver hånd, herefter smutter de ind i klassen og hen til deres pladser.

Hver morgen tager læren kontakt med hver enkelt elev, inden skoledagen begynder, men hermed slutter det ikke.

Når alle elever er kommet ind i klassen går læren op foran klassen. Roligt ser hun rundt, smiler og nikker venligt til hver enkelt elev, inden hun siger:

- God morgen alle sammen!

Eleverne sidder parate, ser op mod læren og venter på, at undervisningen skal begynde.

Tydelig start

Ovenstående er hentet fra en hverdag på én af flere skoler i Norge:

På skolerne er det i løbet af to år lykkedes lektor og afdelingsleder Sissel Holten, Statped ved Bredtvet Kompetencecenter sammen med 50 lærere og 15 skoleleder at bringe ro og koncentration i klasserum, der var plaget af uro.

Hemmeligheden bag den norske succes med at skabe en lærerig skolehverdag, forklarer Sissel Holten på denne måde:

- Relationen mellem den enkelte elev og læreren ligger til grund for al læring.

Fokus på relationskompetencer

Hun har gennem ti års arbejde med Marte Meo projekter og undervisning af lærere og ledere fundet en farbar vej til at skabe ro i klassen og motivation både blandt elever og lærere.

- I Norge er der meget fokus på uro i skolen. Vores erfaringer viser, at Marte Meo hjælper lærerne med at skabe positive relationer, siger Sissel Holten.

Ensom på jobbet

Uro og lærere, der føler sig ensomme i jobbet, men ikke tør sige det til kollegerne eller skolelederen, er en problemstilling, som ifølge Sissel Holten hænger sammen med kulturen i skolen.

- Uro og ensomhed i jobbet forstærkes af, at der mangler et relationelt sprog i skolen, siger Sissel Holten.

Genlyd i Sverige

Den Norske succes har givet genlyd i nabolandet Sverige, hvor fire skoleledere fra Mølndal kommune blev så begejstrede, at de indledte et samarbejde med Sissel Holten.

Skolelederne var inviteret sammen med Sissel Holten, der holdt workshop med titlen: Marte Meo metoden – som ledelsesværktøj i skolen”.

- Jeg har givet mig i kast med uddannelsen, fordi Marte Meo er et unikt redskab til at sætte spot på samspillet mellem pædagog og beboer, siger Søren Ekmann.

Se og hør Søren Ekmann fortælle, hvorfor han uddanner sig til Marte Meo terapeut:

To cases der rykker

Søren er i gang med den tredje case ud af fem, som de studerende skal afslutte, inden de kan gå til eksamen.

- Mine to første cases viser, at metoden er med til at skabe et bedre samspil mellem pædagog og beboer, fortæller Søren med engagement i stemmen.

Han har også observeret, at beboernes funktionsniveau er blevet forbedret.

- Beboerne i mine to cases er blevet mere selvhjulpne og fået meget af deres livsenergi tilbage.

Stillingen er på en stue med 10 børn og tre voksne.

Du skal arbejde sammen med en Marte Meo terapeut, der også er uddannet pædagog.

Vuggestuen lægger vægt på godt humør ”selv på en gråvejrsdag”.

Vuggestuen Vokseværket består af tre stuer fordelt på to afdelinger med i alt 36 børn og 11 voksne med forskellig faglig baggrund.

Læs hele stillingsopslaget her

Se Vokseværkets hjemmeside her

Læs mere om Marte Meo Uddannelsen 2012-2013 her

Vokseværket i København Ø

Nytårskurs på Astersvej

Plejecenteret lægger vægt på høj faglighed, engagement og sjove og dejlige medarbejdere, der bruger Marte Meo metoden som en integreret del i omsorg og pleje af beboerne.

Plejecentrets speciale er beboere med demens og komplekse problemstillinger.

Interesserede opfordres til at kontakte plejecentret og til at kigge forbi.

Plejecentret Astervej i Roskilde kommune

Læs mere om stillingen her

Se video og Plejecentret Astersvejs hjemmeside her

Læs mere om Marte Meo Uddannelsen 2012-2013 her

Emnet, som debatteres i Kristeligt Dagblad den 29. oktober og 14. november 2010, er relativisme i den danske skole og mere konkret:

Hvad stilles op med umotiverede elever i sprogfagene især tysk?

Debatten fik mig til tasterne, og her kan du læse mit forslag til en kronik, som jeg sendte til Kristeligt Dagblad.

Det blev ikke til en kronik, men en kommentar, der blev bragt 17. 12.2011.

Jeg har lagt hele teksten på bloggen, da især Marte Meo elementerne ikke fandt vej til avisens spalter.

Tysklærer Madsen

Jeg husker min skoletid og tysklærer Madsen, der var autoritær og en frygtelig hidsigprop. Han kørte folkevogn og var spejderleder.

I hans øjne var vi åndeligt dovne, umotiverede og urolige. Især i drengenes bange øjne sortnede alt, når lærer Madsen kom ind i lokalet.

Timerne var for ham og os et mareridt

Timens højdepunkt var, når lærer Madsen begyndte at kaste med kridt. Så var det med at dukke sig, for det sved. Det var ypperligt!

Spejder-Madsen var ok

Knap så sjov var det, når vi fik en lussing eller blev slået med pegepinden. Ofte måtte vi efter tur vandre bodsgang op til skoleinspektøren. Vi var bestemt ikke søde, men var lærer Madsen sød?

Nej, det var lærer Madsen ikke, men spejder-Madsen han var ok.

Uden for klasserummet havde Madsen et andet tag på os drenge, uden at vi og måske også Madsen spekulerede over forskellen i de to samspil. Sådan var det bare!

Måske anerkendte vi og lærer Madsen bare livets relativisme. Men tysk grammatik fik vi drenge ikke lært i lærer Madsens timer.

Men hvad skulle lærer Madsen stille op med os umotiverede drenge?

Det store problem

Som udgangspunkt er Antorini og Kvist enige om, at både piger og drenge skal lære grammatik, men så hører enigheden også op.

Kvist ønsker, at skolen skal betone det faglige indhold og nedtone pædagogik.

I stedet for at se film om Tyskland skal man lære tysk grammatik

Antorini kvitterer med denne kommentar:

Selvfølgelig skal man også lære grammatik i tysk. Men man kan godt lære det på en relevant måde. Det store problem med sprogfagene er jo, at alt for mange børn i folkeskolen mister lysten til at lære sprogfagene

Ulysten blandt landets elever foreslår hun håndteret ved at:

koble motivation på fagene

Hvad Antorini mener med at koble motivation på fagene, spurgte avisen desværre ikke ind til.

Filosof på banen

I stedet for spurgte avisen filosof og projektleder Henrik Gade Jensen fra den liberale tænketank CEPOS, om årsagen til ”Det store problem” i folkeskolen.

Han udpeger tidens relativisme og dermed fravær af fælles værdier som hovedårsag til miseren.

Det betyder, at lærere i dag skal kæmpe for at være en autoritet i skoleklassen og over for forældre, mens de førhen var en naturlig respekt for et embede og en funktion

Førhen er ifølge Henrik Gade Jensen ”de sidste årtier”. Jeg vil gætte på, at Henrik Gade Jensen tænker på de årtier, som fulgte efter 1968. Men det er kun et gæt.

Respekt for embede og funktion

Som skoleelev før og efter 1968 kan jeg genkende det med respekt for et embede og en funktion, men ikke at respekten var naturlig.

Min far var en stor tilhænger af respekt for embede og funktion, mens min mor mente, at lærer Madsen ikke var dygtig nok.

Kvist er enig med både min mor og far, men ikke med Antorini:

Morten Kvist

Den højt besungne motivation, som Antorini siger skal kobles på fagene, er sund at vente på. Det er dejligt at undervise motiverede elever, alle bliver klogere, og den gode lærer kan trylle den frem i et hvilken som helst fag

Den gode lærer er således ham eller hende, der besidder evnen til at motivere, men svigter evnen, så bør både den gode og den mindre gode kunne tage plan B frem:

Men hvad nu, hvis den ikke kommer eller forsvinder, så snart man når til en side i lærebogen uden billeder?

Kvist har dette svar på ”Det store problem”:

Det er her, begreber som pligt og disciplin bør træde til, og måske er det her, uenigheden mellem Antorini og mig tegner sig tydeligst

Et andet blik på eleverne

Som ung og ny underviser i filosofi på Midtfyns Gymnasium fulgte jeg Kvists mantra om faglighed fremfor pædagogisk form.

Midtfyns Gymnasium

Resultatet var en venlig samtale med rektor, der bad mig om at skrue lidt ned, da nogle af pigerne klagede over, at faget var alt for svært.

Jeg måtte erkende, at min betoning af faglighed ikke var i samklang med virkeligheden i Ringe. Det var en samtale, der gav mig et andet blik for de pædagogiske værdier og eleverne.

Som jeg læser Kvist, så opponerer han mod, at tingene får lov at flyde, og han efterlyser en løsning på problemet.

Fokus på kommunikation

Han får ingen positiv respons af Antorini, som jeg fik af en dygtig rektor, der venligt og med overblik tog mig ved hånden.

Det havde Kvist næppe forventet, men tænk hvad nu, hvis?

Skal ”Det store problem” løses, vil jeg anbefale at skifte fokus fra faglighed og pædagogik til de erfaringer forskellige faggrupper i disse år gør med at sætte fokus på kommunikationen.

Siden midten af halvfemserne har flere tusinde ildsjæle arbejdet med en anden og livsbekræftende tilgang til kommunikation og samspil mennesker imellem.

Uro i klassen

Folkeskolen og gymnasiet er ingen undtagelse, om end de halter bagefter sundheds- og ældreplejen og især daginstitutionsområdet.

Marte Meo i folkeskolen

I skolen arbejdes der f.eks. med forholdet mellem lærer og elever, der kort kan udtrykkes på denne måde:

”Uro skyldes ofte, at eleverne ikke bliver set og hørt” (Folkeskolen 2. maj 2008).

Se også Vejen til en Aha-oplevelse.

Mig bekendt er der ingen naturlov for, at det ikke kan være både sjovt og angstfrit at lære et fag, hvis læreren mestrer sit fag og de basale elementer i den menneskelige kommunikation.

At gøre fælles

Ordet kommunikation kommer af det latinske ord communis, der betyder ”fælles”. Heraf verbet communicare, der betyder at ”gøre fælles”.

Kommunikation handler om at gøre noget til fælles eje. Det kan være værdier, vi deler med andre. Det kan være holdninger, oplevelser, sorger og glæder. Det kan være viden og at lære, hvordan vi lærer f.eks. sprog.

Kommunikation er en grundbetingelse for alle relationer mellem mennesker.

Vellykket kommunikation ”kobler” mennesker sammen og skaber fælles værdier, mens mislykket kommunikation ”kobler” mennesker af og skaber værdiløshed.

Fænomenet umotiverede elever er et skoleeksempel på mislykket kommunikation og et signal til den person, der bestrider embede og funktion, om at justere kursen uden om ”Det store problem”.

Marte Meo i folkeskolen

Videooptagelser af såkaldte umotiverede børn og unge viser ofte, at de både tager relevante initiativer i undervisningen og gerne vil læreren og faget.

Optagelser viser også, at uro og ulyst opstår, når en lærer ikke ser elevernes initiativer. De kvitterer med at tage flere initiativer i håb om at blive set og opnå et anerkendende tegn fra læreren.

Marte Meo metoden, som ovenstående viden og iagttagelser bygger på, er en konkret og effektiv kommunikationsmetode til at skabe gejst, læring og udvikling, hvor mennesker mødes – også i klasserummet!

Naturlig autoritet

Mestres grammatikken i kommunikationen behøver læreren ikke at kæmpe for at opnå autoritet, den følger med som en naturlig sidegevinst.

Når børn, unge og voksne oplever, at de bliver respekteret ved at blive vejledt på et relevant niveau og anerkendt for deres bestræbelser på at lære f.eks. et sprog, kvitterer de helt selvfølgeligt med at respektere læreren og faget.

Et stærkt signal til skolen

Umotiverede elever er et stærkt signal, som burde motivere skolen til at stille mikroskopet ind på mikroelementerne i kommunikationen, der afgør om undervisningen lykkes eller mislykkes.

Når 281.000 eller næsten hver tredje af de 16-29 årige fravælger en uddannelse, så behøver det ikke være fordi, de mangler evner. Det kan være et sundhedstegn, der viser, at unge i skolen og gymnasiet spotter, at de kobles af fællesskabet.

Det er som bekendt ingen skam at gå, når man smides ud!

Så kan jeg anbefale Marte Meo, som en sikker metode til at blive klogere på dig selv og de basale elementer i al menneskelig kommunikation.

Har du nogensinde tænkt over betydningen af at se, vente, følge, benævne og bekræfte andres initiativer?  

Har du overvejet om du er en positiv leder, der formår at få børn, elever og voksne til at følge dig?

Har du blik for de mange signaler, der kan afkodes ved at lægge mærke til børns og voksnes initiativer?

Jeg havde ikke skænket ovenstående spørgsmål mange tanker før, jeg begyndte at sætte mig ind i, hvad Marte Meo går ud på.

Det siger selvfølgelig noget om mig, men efter at have set flere videooptagelser af samspil i familier og på vore institutioner for børn og unge eller syge og ældre, så ved jeg, at mestring af de basale elementer afgør om kommunikationen og dermed samspillet med andre lykkes eller mislykkes. 

Vil du vide mere om Marte Meo og om uddannelsen?  Så klik på: Marte Meo Uddannelsen 2012-2013 

Uddannelse af næste hold Marte Meo terapeuter begynder den 6. februar 2012.

Tilmeldingsfrist er den 16. januar.

Undervisningen foregår i Roskilde. Underviser er Marte Meo Supervisor og sundhedsplejerske Dorthe Høier.

Christina Abildgaard

- Det fungerer på den måde, at en mor eller far inviterer 5-6 andre hjem til sig, hvor jeg så kommer og fortæller om metoden, og svarer på konkrete spørgsmål om netop deres børn, siger støttepædagog og Marte Meo terapeut, Christina Abildgaard, Årslev på Fyn.

Home Parties kan foregå om dagen, om aftenen eller i weekenden, når forældrene har tid til at mødes og hente ny inspiration til et godt familieliv.

Brænder for børn

- Det er børn, jeg brænder for. De er omdrejningspunktet i mit virke som Marte Meo terapeut, siger Christina Abildgaard.

Hun arbejder 30 timer om ugen som støttepædagog og Marte Meo terapeut i Rævehulen på Børnecentret Vesterparken i Ringe.

En hjælpende hånd

Når Christina ikke er på Vesterparken, er hun ofte på besøg hos fynske børnefamilier, der har brug for en hjælpende hånd til at løse problemer.

Athena, Keld og Peggy-Sue fra Nyborg

Familien Rønnow-Hansen i Nyborg er en af de fynske familier, der har søgt hjælp hos Christina.

Morsyg datter

”Vi har en 3-årig pige, der er så morsyg, at far aldrig får lov til at komme til”, skrev Peggy-Sue til Christina i 2010.

- Jeg ventede barn nummer to, og vi ønskede at forebygge konflikter og skabe en bedre balance i fordelingen af arbejdsopgaverne i familien, siger Peggy-Sue.

Far på banen

Hun er lærer og underviser på Nyborg Private Realskole og gift med Keld, der er it-medarbejder hos Kommunekemi i Nyborg, hvor familien flyttede til for to år siden.

Athena og verdens bedste far

- Jeg ville gerne hjælpe Athena med at komme i bad og blive puttet, men hun var meget afvisende over for mig, siger Keld.

Verdens bedste far

Christina kunne afslutte Marte Meo forløbet, der strakte sig over fem videooptagelser og tilbagemeldinger, med, at Athena i højere grad søger sin far.

På den sidste optagelse kvitterer Athena med at give far et stort kram og sige:

- Verdens bedste far. Jeg elsker dig.

Tydelige forældre

Familien har arbejdet med at skabe en tydelig og forudsigelig struktur i hverdagen, og kommunikationen i familien er blevet mere anerkendende.

Mor blev aflastet og Keld og Athena fik god kontakt

- Vi har fået en god hjælp, men der er fortsat meget, vi kan blive bedre til, siger Keld.

Peggy-Sue er blevet så optaget af metoden, at hun overvejer at blive Marte Meo terapeut.

- Jeg vil gerne lære om metoden, der også kan bruges i mit arbejde, siger Peggy-Sue.

Apropos

Home Parties blev opfundet og udviklet af en enlig mor, Brownie Wise, der var en af de første forhandlere, som Earl Tupper fra Berlin i New Hampshire, USA, ansatte.

De fleste forbinder Home Parties med Tupperware, men metoden er i dag velkendt inden for privat salg af bl.a. tøj, kosmetik og nu også Marte Meo.

Er du interesseret i at arrangere et Home Party om Marte Meo eller en snak med Christina Abildgaard – så tjek ind på cabildgaard.

Denne dag er jeg inviteret til at holde foredrag på Grønnehavens café i Helsingør. Mødet begynder kl. 19.30 og slutter kl. 21.00. Alle er velkomne!

Grønnehaven er navnet på plejehjemmet, hvor min svigerfars fætter bor.

Plejehjemmet Grønnehaven i Helsingør

En elite smiley

Jeg har hørt godt om plejehjemmet fra min svigerfar, der efter sit besøg med begejstring fortalte om stedet og stemningen.

Det var lige til en elite smiley, hvilket Grønnehaven har høstet flere af.

Et kig på plejehjemmets visioner, mål og diverse rapporter og virksomhedsplan, så er Grønnehaven bestemt et smil værd.

Metoden i praksis

Emnet eller mere præcist emnerne for mit foredrag er:

Marte Meo for pårørende og Marte Meo som kompetenceudvikling

Under disse to overskrifter belyser jeg Marte Meo metoden fra følgende vinkler:

• Værdien af at inddrage pårørendes og beboernes egne resurser

• Erfaringer med Marte Meo på plejehjem

• Udvikling af ledelseskompetencer

• Arbejdsglæde og trivsel

• Værdien af at inddrage medarbejdernes og beboernes egne resurser

• Dokumentation

Under foredraget viser jeg seks videoklip, der bedre end mange ord viser metoden i praksis.

Hoved og hjerte

Jeg tager udgangspunkt i erfaringer indhøster på Plejehjemmet Lindegården i Herning og på Hvalsø Ældrecenter.

Lindegården er et eksempel på, hvad der kan opnås, når Marte Meo implementeres på et stort plejehjem.

Zina og Anna fra Hvalsø Ældrecenter

Hvalsø er et eksempel på, hvad der kan opnås, når Marte Meo gennemføres som et projekt.

Begge er eksempler på, de bemærkelsesværdige resultater, der kan opnås, når hoved og hjerte er med i arbejdet.

Klogere på udviklingen

Initiativtager er Bruger- og Pårørenderådet på Grønnehaven, der årligt arrangerer 3-4 foredrag for pårørende og ansatte i plejesektoren.

Janni Andreassen, formand for brugere og pårørende på Grønnehaven

- Vores begrundelse for at lave disse foredrag er et forsøg på at blive klogere på den udvikling, der sker i ældresektoren – og det handler selvfølgelig både om beboere, personale og pårørende, siger formand Janni Andreassen, Bruger-Pårørende Rådet.

Rådet har bl.a. haft Ældre Sagen oppe for at fortælle om begrebet frivillighed, og Charlotte Agger fra Pilehuset i København har fortalt om erfaringer med Eden-modellen og demenspolitikken for Pilehusets 35 demensramte beboere.

Største og nyeste

Grønnehaven er bygget i 2004 og Helsingørs største og nyeste plejehjem med plads til 127 beboere.

36 pladser er indrettet i mindre boenheder til mennesker med sygdommen demens. Otte pladser er indrettet til yngre fysisk handicappede.

I alt er der beskæftiget godt 170 medarbejdere på Grønnehaven.

- Vi oplever, at antallet af medlemmer stiger stødt og roligt, siger formand Dorthe Nikolajsen, der er klar til at byde foreningens 450 medlemmer velkommen til årsmøde og generalforsamling den 4. november 2011.

Marte Meo Foreningens bestyrelse er på valg

Foreningen mødes traditionen tro på Hotel Nyborg strand. På programmet er foredrag og workshop, som medlemmerne selv står for.

- Vi opfordrer medlemmerne til at komme med input, og så sammensætter vi et så bredt program som muligt, siger Dorthe Nikolajsen.

To drenge i Slagelse

Årets foredragsholder er Mette Filskov fra Sorø, der fortæller om sit daglige arbejde i Slagelse Familiecenter.

Emnet er to familier med mødre, der har det svært med deres drenge på 10 år. Mette Filskov viser, hvordan Marte Meo hjælper mødrene til at mestre at være mødre for drengene.

De tre trin

Mette Filskov blev i årlicensed supervisor, der er det ypperste inden for Marte Meo uddannelsen.

I Danmark findes fem supervisorer med licens til at eksaminere i Marte Meo.

Ifølge Marte Meo Foreningen er det hollænderen Maria Aartz, der har stiftet og udviklet Marte Meo metoden, der godkender den enkelte licensed supervisorer.

Et trin nede ad stigen står gruppen af Marte Meo Supervisorer, der har retten til at uddanne Marte Meo terapeuter. Uddannelsen til supervisor tager halvanden til to år

Faglig baggrund

For at blive Marte Meo terapeut kræves en solid faglig ballast og en videregående uddannelse på mindst toet halvt års varighed.

Marte Meo terapeuter arbejder overvejende inden for detsocialt- eller sundhedsfagligt område som for eksempel dag- ogdøgninstitutioner, folkeskolen, hospitaler, sundhedsplejen og ældreplejen.

Efteruddannelsen til Marte Meo terapeut tager halvandet år.

Flere tusinde

Ifølge Marte Meo Foreningens hjemmeside har 47 medlemmer en uddannelse som Marte Meo Supervisorer, mens antallet af Marte Meo terapeuter ikke fremgår.

- Vi har ikke en oversigt over, hvor mange aktive terapeuter der findes i Danmark, siger Dorthe Nikolajsen, der henviser til foreningens internationale hjemmeside.

Et kig på hjemmesiden for Marte Meo International viser, at flere tusinde danskere har uddannet sig til terapeuter, siden Marte Meo kom til Danmark i 1996.

Succes i Fredericia

Demensramte er emnet for Marte Meo terapeut og demenskonsulent Ulla Riber Mortensens, Fredericia Kommune, workshop.

Fokus er udfordringer og muligheder ved implementering af Marte Meo i ældreplejen.

Siden 2007 har Ulla Riber Mortensen været bannerfører for metoden i Fredericia, der har opnået så gode erfaringer, at det vækker opmærksomhed uden for kommunens grænser.

12 nordmænd kom således på studiebesøg den 13. oktober for at lære af erfaringerne med at implementere metoden på Hybyhus Plejecenter.

Succes i Kolding

Succes er emnet for Marte Meo terapeut og pædagogisk rådgiver Anette Lundager Jensens, Kolding Kommune, workshop.

Fokus er lagt på, hvordan oplevelse afsucces med børn forandrer den pædagogiske praksis. Under workshoppen vil der blive vist videooptagelser, og der ”bliver gået i dybden”.

Bliv god til redigering

Redigering er emnet for underviser Ralf Hojenskis, Fredericia, workshop. Workshoppen er en indføring i Windows redigeringsprogram Movie Maker.

Der er afsat tid til spørgsmål og til at løse problemer ved brug af programmet.

Et område i vækst

Marte Meo Foreningen kan se tilbage på flere års vækst, hvor nye faggrupper har sat Marte Meo højt på listen over ønsker til efteruddannelse.

Flere institutioner har snuset til metoden, mens andre har taget skridtet fuldt ud og implementeret metoden i det daglige arbejde.

Efter årsmødet afholdes generalforsamling. På genvalg er bestyrelsen, der modtager genvalg.

Se program for årsmøde og generalforsamling

89-årig kvinde har sat gang i en etisk debat blandt danske sygeplejersker.

Baggrunden kort

Inger er 89 år og bor på plejehjem. Inger lider af Alzheimers sygdom og har svært ved at modtage hjælp til den personlige hygiejne.

Ingers kontaktperson er Birgitte, der er social- og sundhedshjælper. Birgitte bruger en del tid på Inger, men vaskes vil hun ikke, så det bliver kun til lidt klatvask og tandbørstning.

Trængslerne står i kø

Efter en sparerunde har personalet og dermed også Birgitte fået tildelt flere beboere. Birgitte føler ikke, at hun har tid nok til Inger.

Oven i trængslerne klager Ingers datter, og hun truer med at gå til pressen, hvis ikke plejehjemmet tager hånd om moderen.

På plejehjemmet drøftes, om man skal ansøge kommunen om tilladelse til at bruge magt over for Inger, så hun kan blive vasket.

Dette er kort situationen, der får en sygeplejerske til at søge hjælp hos Sygeplejeetisk Råd.

Historien omtales i Sygeplejersken nr. 10, 2011, der også bringer to etiske eksperters bud på det dilemma, som sagen om Inger beskriver . Debatten kan følges på sygeplejersken.dk og Facebook.

Klinisk etisk dilemma

Den første ekspert er formanden for den lokale etiske komité ved Aalborg Sygehus, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPA, Dorte E. M. Holdgaard.

Oversygeplejerske Dorthe Holdgaard.

Hun indleder med at definere dilemmaet snævert klinisk og i ental:

Det kliniske etiske dilemma må bestå i, at Inger ikke ydes den hjælp til personlig pleje, som hun har behov for, eller at det kan blive sådan i fremtiden.

Dorte Holdgaard slår herefter fast, at personalet har pligt til at gøre opmærksom på de konsekvenser, som politiske prioriteringer kan have.

Datterens trussel om at inddrage pressen kommenterer hun med ordene:

Men hvad skal det hjælpe med en forsidehistorie?

Drøftelserne på plejehjemmet om at ansøge kommunen om lov til at bruge magt afføder følgende spørgsmål:

 Er alle idéer og utraditionelle forslag taget i betragtning på plejehjemmet?

Holdgaards budskab

Hermed er vi fremme ved Dorte Holdgaards budskab:

Historien har vist, at netop i ressourceknappe tider udvikles nytænkning, så måske er her i virkeligheden en gave for realisering af nytænkning?

Hun understøtter budskabet med et nyt spørgsmål:

Hvem siger i øvrigt, det vil spare tid med fastholdelse af beboeren?

Hun slutter sin argumentation af med at konstatere, at overvejelsen om at bruge magt i sig selv er en faglig etisk problemstilling.

En væsentlig pointe

Jeg synes, at Dorte Holdgaard har fat i en væsentlig pointe, når hun spørger, om alle andre muligheder end magtanvendelse er afprøvet eller tænkt ind i en løsning af Ingers personlige pleje?

Dorte Holdgaard sætter sin lid til nytænkning. Hvilket jeg synes er rigtigt set, men jeg savner konkrete bud på nytænkning, som kunne hjælpe personalet og Ingers datter på vej.

Flere dilemmaer

Den anden ekspert er udviklingssygeplejerske og medlem af Sygeplejeetisk Råd, Annette Hegelund, Glostrup Kommune.

Udviklingssygeplejerske Annette Hegelund.

Hun indleder med at definere dilemmaet bredt og i flertal:

Fortællingen byder på dilemmaer med forskellige perspektiver, hvor ikke mindst faglighed, ledelse, politik, samfundsudvikling samt etiske aspekter omkring demensplejen giver anledning til refleksion.

Annette Hegelund indsnævrer herefter hurtigt feltet og slår fast, at håndteringen af:

dilemmaerne kræver viden på sygeplejerskeniveau

På denne baggrund konkluderer hun, at social- og sundhedshjælperen har behov tæt vejledning og supervision af en sygeplejerske.

Hun anviser de Sygeplejeetiske Retningslinjer som pejlemærke og rettesnor i faglige diskussioner mellem personalet og ledelse.

Hegelunds budskab

Hermed er vi fremme ved Annette Hegelunds budskab:

Her kan der argumenteres for omsorgen for det sårbare menneske frem for at ty til ansøgning om brug af magtanvendelse, hvis ikke kriterierne herfor er opfyldt

Hun understøtter budskabet med en perspektivering:

I sådanne situationer kan sygeplejersker vise deres viden, omsorg og værd over for såvel ledelse, pårørende og ikke mindst politikere

Dejlig direkte

Jeg synes, at Annette Hegelund er dejlig direkte, når hun siger, at der i Ingers situation er behov for tæt vejledning og supervision.

Hun sætter sin lid til faglighed og fagets etiske regler. Hvilket jeg synes er korrekt set, men jeg savner en refleksion over, at dilemmaet, som Sygeplejersken skriver, er et eksempel på en henvendelse fra en sygeplejerske.

Hvis det sidste er korrekt, så tyder noget på, at også sygeplejersker kan have behov for konkret vejledning og supervision, når der opstår konflikter mellem pårørende, demensramte beboere og personalet.

Omsorg før magt

Hermed er vi fremme ved min konklusion:

Jeg synes, at Dorte Holdgaard og Annette Hegelund etisk er på solid grund, når de sætter omsorg før magt.

Men det undrer mig, at de ikke medtænker National Handlingsplan for demensindsatsen og især kortlægningen over kommunernes indsats i 2010.

Her kan kommuner, ledelse, personale og pårørende hente inspiration til nytænkning og lære af andre fag og af tværfaglige erfaringer med bl.a. Marte Meo.

Åben for Marte Meo

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om plejehjemmet og Ingers datterer er åben over for et Marte Meo forløb, der har vist sig at være en frugtbar metode i ældreplejen.

Til inspiration og indblik i Marte Meo metoden vil jeg anbefale filmen Ernas højre arm, som er optaget af personalet på Hvalsø Ældrecenter i Lejre kommune.