Marte Meo

Hvad er Marte Meo?

Marte Meo er en metode, der anvendes til at analysere og beskrive nye muligheder for kommunikation, der skaber udvikling.

Navnet (latin: mars martis) betyder ”ved egen kraft”.

Navnet refererer til det menneske-og udviklingssyn, der ligger til grund for Marte Meo-metoden:

Alle mennesker har potentiale til at indgå i samspil med andre, og alle har flere resurser, end de er bevidste om.

Synlige resultater

Ovenstående kan læses i den første omfattende beskrivelse og kritiske undersøgelse af implementeringen af Marte Meo på et stort dansk plejehjem: Lindegården i Herning.

Resultaterne er imponerende – for eksempel:

  • Trusler og vold blev reduceret fra 186 om året til ganske få (nye beboere)
  • Samarbejde fra beboernes side er øget
  • Personalet har fået større fokus på den enkelte beboers evner og behov
  • Personalet er blevet bedre til vidensdeling og har fået et ”fælles sprog”
  • Kommunikationen er blevet mere positiv med beboerne og mellem kollegerne
  • Øget faglighed og viden om demens
  • Trivsel og arbejdspræstationen er høj
  • Personalet er blevet bedre til at organisere opgaverne
  • Sygefravær er lav

På sporet

Marte Meo er udviklet af den hollandske socialpædagog Maria Aarts, der blev sat på sporet, da en  mor en søndag eftermiddag i 1976 besøgte sin søn med autisme.

Da drengens mor så den kontakt, som Maria Aarts havde med hendes søn, begyndte hun at græde og sagde:

 Gid jeg kunne få den kontakt med min søn, som du har. Du har den kontakt med ham, som jeg, som mor aldrig har været i stand til at få. Kan du vise mig, hvordan jeg skal gøre?

Citatet er hentet fra Maria Aarts grundbog om Marte Meo (2005).

Vellykket udvikling

Maria Aarts tog udfordringen op, og begyndte at studere, hvordan velfungerende forældre understøttede deres børns udvikling i dagligdagen.

Ud fra sine iagttagelser formulerede Maria Aarts de grundelementer i kommunikationen, der understøtter udvikling og trivsel.

Marte Meo er i dette perspektiv et andet ord for vellykket kommunikation.

Video som kendetegn

Det spændende er, at når kommunikationen lykkes, skabes der forandring og glæde, udvikling og trivsel. 

Metodens kendetegn er videooptagelser af almindelige situationer i hverdagen, der analyseres med blik for de elementer i kommunikationen, der understøtter udvikling.

Marte Meo kom til Danmark i 1996, og siden er det gået stærkt.

Anerkendt  metode

Metoden er i dag en anerkendt socialfaglig metode i pleje af og omsorg for børn, unge, voksne og ældre på institutioner og egen bolig.

Marte Meo finder også anvendelse i familier, parforhold, undervisning og efteruddannelse af personale og mange andre steder, hvor mennesker er i samspil.

Enkelte institutioner har implementeret Marte Meo, så metoden indgår som en del af hverdagen.

36 kommuner brugte i 2010 Marte Meo i pleje af og omsorg af ældre borgere og især demente borgere.

Måles og vejes

Marte Meo er et område i vækst i Danmark og internationalt.

Hvorfor?

Det nærliggende svar er, at Marte Meo skaber brugbare og synlige resultater i hverdagen.

Resultater der kan måles, vejes, ses, føles og opleves.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>